Hvad er WordPress?

Står du og skal have en ny hjemmeside? Og er det svært at finde hoved og hale i de forskellige CMS-systemer du kan vælge? Har du hørt om WordPress, men ved ikke helt hvad det er? Så læs med her! Når du er færdig med at læse dette blogindlæg, har du forhåbentligt fået en større forståelse for hvad WordPress er, og hvad det kan tilbyde dig.

Kom i gang med WordPress

WordPress logo

WordPress er et meget populært CMS-system, da det er nemt og brugervenligt. Det er perfekt til dig som gerne vil have et brugervenligt CMS-system, hvor du nemt kan styre og redigere i dine sider og dit indhold. Med en WordPress side kræver det oftest ikke en webudvikler, og det er gratis at installere.

Nu sidder du sikkert og tænker hvad er et CMS-system? Det vil jeg forklare dig mere om længere nede i teksten.

En hjemmeside der er udviklet i WordPress, er for det meste lavet i et responsivt design. Dette betyder at, din hjemmeside er mobilvenlig, og at den er tilpasset til alle skærmstørrelser. Google lægger stor vægt på dette, når det kommer til din SEO. Derudover understøtter WordPress mange forskellige medietyper, som f.eks. billeder, lyd, video og dokumenter.

WordPress er et open source-system, som gør at alle der kan kode, kan bidrage med nye templates eller plugins. Templates er hjemmesider der allerede er designet, hvor du nemt kan redesigne hjemmesiden, og gøre den til din egen (du kan dog risikere at der er andre virksomheders hjemmesider der minder om din). Du kan implementere nyttige plugins, som sørger for at din hjemmeside kan alt det, som din virksomhed har behov for.

Hvad er et CMS (content management system)?

Et CMS er et stykke software der kan hjælpe dig med at oprette en hjemmeside, redigere og håndtere den, uden du behøver at have særlig meget viden om kodning.

Der findes mange andre CMS-systemer udover WordPress, dog er 34% af alle hjemmesider lavet i WordPress. Det betyder at WordPress konstant er i udvikling, og at der er et hav af plugins. Af andre CMS’er findes der b.la. Umbraco.

Hvorfor skal du vælge WordPress?

Der er mange gode grunde til at vælge WordPress som system, b.la. er WordPress det mest populære CMS-system der findes. Derudover har jeg valgt at udvælge de 7 bedste grunde:

  1. Brugervenlig
    WordPress er et brugervenligt system, der er let at håndtere selv hvis man ikke har erfaring med at kode.
  2. Responsivt design
    Som udgangspunkt er alle WordPress hjemmesider responsive, det betyder at hjemmesiden er tilpasset alle skærmstørrelser.
  3. Plugins
    Der er et hav af forskellige plugins, så du har stor mulighed for at finde nogle der møde alle din virksomheds behov. Et plugin kan f.eks. være et betalingssystem.
  4. Hjælp
    En af de gode ting ved WordPress er at det er så udbredt et CMS-system, at der er rigtig meget hjælp og information at hente.
  5. Konstant udvikling
    WordPress er i konstant udvikling, og det gør at systemet bliver bedre og bedre.
  6. Billigt
    WordPress er billig, og du kan stort set få en gratis hjemmeside, hvis du ikke er kræsen.
  7. Nemt at komme i gang med
    Det er nemt at komme i gang med WordPress, da det ikke kræver at du kan finde ud af at kode overhovedet.

Er der nogle ulemper ved at bruge WordPress?

Der vil altid være nogle ulemper, uanset hvilken CMS-løsning du vælger. Det er derfor vigtigt at du er bevidst om hvilke ulemper der er ved WordPress, inden du vælger den som dit CMS-system. Nogle af de ulemper der er ved WordPress, er følgende:

  1. Lavere sikkerhed
    Sikkerhed er lavere hos WordPress, dog kan du installere plugins der gør det lidt mere sikkert.
  2. Mindre stabilitet
    WordPress plugins er lavet af mange forskellige mennesker, derfor kan de plugins du vælger at installere, interferere med hinanden, så der opstår fejl. Plugins kan også være med til at gøre din hjemmeside langsommere.
  3. Mindre unik
    En WordPress hjemmeside er mindre unik, da der højst sandsynligt er andre der har valgt det samme WordPress tema som dig.
  4. Er sværere at specialtilpasse
    Med et tema i WordPress er det svært at tilpasse det, så det lever op til det du ønsker.
  5. Er ikke nem at opdele efter forskellige funktioner
    I WordPress er alle dele samlet i en fil (backend, frontend ovs.), dette gør at det kan være sværere at fejlsøge.
  6. Bliver oftere hacket
    WordPress hjemmesider bliver oftere hacket, end hjemmesider der er udviklet i andre CMS-systemer. Grunden til dette er at WordPress er så populært.

Hvilke slags hjemmesider kan du lave i WordPress?

Du har mulighed for at lave lige præcis den hjemmeside du har lyst til og behov for. Men her er et lille udsnit af det WordPress kan tilbyde dig:

  • Blogs
  • E-handelsbutikker
  • Sociale netværk
  • Online visitkort
  • ….og meget mere

Kan alle virksomheder bruge WordPress?

Originalt blev WordPress til, for folk der havde brug for at lave en blog. Med tiden er WordPress vokset sig virkelig stort, og henvender sig ikke kun til blogs mere. Hvis man har en lille virksomhed som ikke har brug for særlige funktioner, er WordPress perfekt. Til gengæld hvis du har en stor virksomhed, der har brug for specifikke funktioner, er WordPress nok ikke noget for dig. Som nævnt tidligere har WordPress et hav af plugins, mere præcist 55.000 plugins. Plugins kan f.eks. være en kalender, optimering af SEO eller Google Analytic. De fleste plugins er gratis, så du behøver ikke at punge ud hver gang du skal have et nyt plugin. Hvis du har en lille virksomhed som sælger produkter, har du mulighed for at installere WooCommerce. Det er et WordPress plugins som gør, at du kan sælge dine produkter online. Du kan læse mere om WooCommerce her.

WordPress.org vs. WordPress.com hvad er forskellen på dem?

Når du har truffet beslutningen om at du vil have en WordPress hjemmeside, skal du tage stilling til om du ønsker at oprette din hjemmeside i WordPress.org eller WordPress.com. Hvis du vælger at bruge WordPress.com skal du være opmærksom på at der er nogle begrænsninger, som du ikke vil have hvis du vælger WordPress.org. Nogle af de begrænsninger der er ved WordPress.com er b.la.:

  • Du har ikke mulighed for at bruge nogle af de 55.000 plugins der findes
  • Du har ikke mulighed for at ændre din linkstruktur
  • Du har ikke mulighed for at have annoncer på din hjemmeside, da det er imod deres regler
  • Du kan kun bruge de temaer WordPress.com stiller til rådighed, og du har derfor ikke mulighed for at købe et tema
  • Der bliver vist annoncer på din hjemmeside (som du ikke selv kan styrer) medmindre du betaler et mindre beløb
  • Hvis du vælger at bruger WordPress.com ejer de din hjemmeside, da den ligger på deres server
  • I din footer vil der altid være et link til WordPress

Hvis du vælger WordPress.org i stedet for WordPress.com, har du ingen af de ovenstående begrænsninger. Du har mulighed for at installere alle de plugins du vil, og du ejer selv din hjemmeside. Du skal til gengæld finde en hosting udbyder, hvor din hjemmeside kan ligge på deres server.

Nu ved du forhåbentligt mere om WordPress, og er bedre klædt på til at træffe beslutningen om WordPress er det rette CMS-system for dig.

Er du klar til at få en ny WordPress hjemmeside?

Hvis du har brug for hjælp til at få en WordPress hjemmeside, er du velkommen til at kontakte os. Vores professionelle webudviker står klar til at hjælpe dig med din nye hjemmeside. Hos os får du en grundig oplæring i at tilgå din WordPress hjemmesides backend, dette er stedet hvor du kan redigere sider samt indhold. For os er det vigtigt at du efter endt proces, kan arbejde selvstændigt og trygt med din nye hjemmeside. Hvis du har brug for support, er vi der altid for dig.

Del artikel

Indhold

Tilmeld dig vores univers!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og åben op for vores univers af viden, råd og gode tilbud.