Introduktion af SEO
Du er sikkert faldet over ordet SEO før, men for en god ordens skyld, starter vi lige med at gennemgå hvad ordet betyder.
SEO står for search engine optimization også på dansk kaldet søgemaskineoptimering. Søgemaskiner er fx Google og Bing, og her skal søgemaskineoptimering (SEO) gøre, at du kommer til at ligge øverst på side 1 i de organiske søgeresultater. Med SEO får du skab synlighed hos potentielle kunder, når de søger efter ydelser/produkter din virksomhed tilbyder. Dog skal det siges, at annoncer fra Google Ads, altid vil have de 3 første placeringer (det er de betalte søgeresultater). Organiske søgeresultater ligger derfor altid lige neden under de betalte søgeresultater. Den bedste placering i organiske søgeresultater kaldes #1 og er den første placering lige under betalte søgeresultater. Denne placering ønsker alle virksomheder at have.
Når du først går i gang med at arbejde med SEO, skal du være opmærksom på, at det er noget du løbende skal arbejde med. Det er ikke en engangsting, men tværtimod noget du hele tiden vender tilbage til. Mange virksomheder vælger derfor at outsource SEO arbejdet. Ting ændrer sig ofte på SEO-området, så det er en god idé, at du løbende holder dig opdateret. Du kan hurtigt gå fra en god placering til en dårlig placering, og derfor er det vigtigt, at holde øje med udviklingen og optimere din eksisterende SEO.
Hvorfor investere i SEO?
For mange virksomheder er SEO rigtig vigtig. En god placering kan være med til at få skabt mere trafik til din virksomheds website. Dette er vel og mærke passiv trafik du får måned efter måned. Mere trafik på dit website, kan i sidste ende lede til flere betalende kunder.
Med en placering øverst på side 1 kan du ende ud med at få flere tusinde besøgende hver eneste måned. Alle disse besøgende er gratis, og det eneste du har betalt for det med, er din arbejdstid (medmindre du får hjælp af et SEO-bureau).
Derudover skal du også investere i SEO, så du får en bedre placering på Google end dine konkurrencer. Med en bedre placering end dine konkurrencer, er der større sandsynlighed for at kunderne vælger dig. Det er derfor en god idé at indtænke SEO som en del af din digitale markedsføringsplan.
Kræver SEO meget arbejde?
Søgemaskineoptimering kræver, at du investerer en del arbejdstid i starten. Her skal du både udarbejde din SEO-strategi og implementere strategien. Du skal løbende holde dig opdateret på, hvad der sker af nye ting på SEO-området. Derudover skal du også løbende opdatere din eksisterende SEO, som du allerede har implementeret.
Når man udarbejder en SEO-strategi, er der 5 områder man kan arbejde med. For at gøre det nemmere at arbejde med de 5 områder, og for at vise hvad der er vigtigst, er de placeret i en pyramide (SEO-pyramiden). I næste afsnit gennemgår vi SEO-pyramiden, og går i dybden med de 5 områder.
Hvad består SEO af?
Men hvilke områder består SEO af, og hvordan fungerer søgemaskineoptimering? Vi har udarbejdet en dybdegående guide, som du kan bruge, når du skal i gang med at udarbejde din SEO-strategi. Når vi kigger på SEO pyramiden, skal vi se på det der er i bunden som det vigtigste. Derefter kommer de andre områder i rækkefølge efter vigtighed. Vi starter derfor med at gennemgå teknisk SEO og derefter de andre i rækkefølge efter vigtighed.
SEO består af følgende 5 områder:
- Teknisk
- Søgeord
- Brugeroplevelse
- On-page SEO
- Off-page SEO
1. Teknisk
I bunden af SEO-pyramiden, finder du teknisk SEO. Det er rigtig vigtigt, da det er hele fundamentet af dit website der arbejdes med. Teknisk SEO giver dig forudsætningen for at blive vist på søgemaskiner som Google, og dermed blive vist til potentielle kunder. Formålet med teknisk SEO er at hjælpe søgemaskiner med at forstå, indeksere og rangere dit website mere effektivt. Teknisk SEO kan være svært at arbejde med selv, hvis man ikke har viden og erfaring med webudvikling.
Teknisk SEO består af flere dele bl.a.:
1.Hastighed
Hastigheden på dit website er en vigtig faktor, da hverken dine potentielle kunder eller søgemaskiner som Google har særlig stor tålmodighed. Er dit website langsomt, får du en dårligere placering på søgemaskinerne.
2. Sikkerhed
Gennem årene er der kommet et stigende fokus på sikkerhed online. Derfor er det blevet normal praksis at have HTTPS på sit website, som viser at det er sikkert at færdes på websitet.
3. H-overskrifter
H-overskrifter er, de overskrifter du bruger i din content på dit website. Google bruger H-overskrifterne til b.la. aflæse hvad den specifikke side handler om.
4. Alt-Tags
Alt-Tags er tekst der beskriver dine billeder. Når du lægger et billede ind på dit website, er det vigtigt ift. SEO, at du tilføjer et Alt-tag på billedet.
5. Duplicate content
På dansk kan man oversætte duplicate content til duplikeret indhold. Det betyder at du har et tekststykke, som enten fremgår på flere af dine sider på dit website, eller fra andre websites på Google. Søgemaskinerne kan ikke lide, hvis der er duplicate content.
2. Søgeord
Det næste skridt i SEO-strategien er søgeord også kaldet keywords. For at få en god placering på Google, er det vigtigt at du gør dig nogle tanker om, hvilke søgeord du ønsker at blive fundet på, inden du går i gang med at udarbejde indhold til dit website. Her er en søgeordsanalyse rigtig god at bruge. Når du laver en søgeordsanalyse, kan du finde de helt rigtige søgeord, som passer til hver af dine sider på websitet.
Området søgeord indeholder:
1. Find de rigtige søgeord
Det er vigtigt for din placering på Google, at du finder de rigtige søgeord til dit website. Det skal helst være søgeord som har søgninger, og som dine potentielle kunder bruger i søgninger.
2. Søgeordsanalyse
Med en god og gennemarbejdet søgeordsanalyse har du mulighed for at optimere dit indhold og få en bedre placering på Google.
3. Brugeroplevelse
Brugeroplevelse (User Experience eller UX på engelsk) refererer til den samlede oplevelse, som en person har, når de interagerer med dit produkt, tjeneste eller platform, såsom et website eller en app. Dette begreb omfatter alle aspekter af interaktionen mellem brugeren og produktet og sigter mod at sikre, at brugerens behov, forventninger og mål opfyldes på en positiv måde.
En positiv brugeroplevelse er afgørende for at tiltrække og fastholde brugere. Det kan også reducere din bounce rates, øge konverteringsfrekvensen og opbygge en stærk online tilstedeværelse. Når det kommer til websites og apps, er brugeroplevelsen tæt knyttet til SEO (søgemaskineoptimering), da søgemaskiner som Google vurderer brugeradfærd som en faktor i deres rangeringsalgoritme. Derfor er det vigtigt at prioritere en god brugeroplevelse for at opnå succes online.
Brugeroplevelse er derfor vigtig at arbejde med i din SEO-strategi.
Her er nogle nøgleelementer og aspekter af brugeroplevelse:
1. Mobilvenligt design
Mobilvenligt design kaldes også for responsive design. Det handler om, at du designer dit website, så det er lige så optimalt at tilgå websitet fra en computer som fra en mobil.
2. Brugervenligt webdesign
Det skal også være let at finde rundt på websitet, så folk hurtigt finder det de leder efter. Du skal nemlig tænke på, at dine besøgende ikke er særlig tålmodige, og de første par sekunder de er på dit website, er derfor altafgørende.
3. Målgruppens behov
At forstå din målgruppe og levere indhold, der imødekommer deres behov og forventninger, er afgørende. Dette kan øge engagementet og reducere rebound frekvensen.
4. On-page SEO
On-page SEO kaldes også for on-site søgemaskineoptimering. Det handler om det SEO-arbejde, du laver på de enkelte sider på dit website. Når du arbejder med on-page SEO, skal du i gang med at bruge dine søgeord, som du har valg, da du lavede din søgeordsanalyse.
On-page SEO indebærer:
1. Tekstindhold
Dit primære søgeord skal fremgå ofte i dine tekster, så Google ved hvad siden handler om. Dermed har du også en større chance for at få en god placering på Google. Dog skal du huske, at Google ikke belønner Keyword stuffing. Dette er når du bruger dit søgeord for mange gange i teksten, og at det fremkommer unaturligt.
2. Title Tags
Det er dette tekststykke dine besøgende læser, når de finder dig på søgemaskinerne. Hver af dine sider på dit website skal have deres egen unikke Title Tag, hvori dit primære søgeord fremgår.
3. Meta Descriptions
Meta Descriptions er også en del af det dine besøgende læser, når de finder dig på søgemaskiner. Title Tags er overskriften, hvor Meta Descriptions er brødteksten. Her skal dit primære søgeord også fremgå.
4. Overskrifter
Når du skal skrive dine overskrifter på dit website, er det en god idé at tænke dit primære søgeord ind i overskrifterne, især din H1-overskrift.
5. Billeder
Når vi her snakker om billeder, er det Alt-Tags vi taler om. Alt-Tags er den tekst du kan skrive til et billede. Her skal dit primære søgeord også fremgå.
6. Interne links
Interne links er, når du linker fra en side til en anden side på dit website.
5. Off-page SEO
Off-page SEO er søgemaskineoptimering, som foregår uden for dit website, men som linker tilbage til dit website. Off-page SEO er vigtigt, da Google opfatter disse links som anmeldelser. Links kan være med til at hæve din troværdighed og autoritet, og give dig en bedre placering på Google.
Off-page SEO består derfor af:
1. Eksterne links
Eksterne links, er links der kommer fra andre website som linker til dit website. Når man arbejder med eksterne links, kaldes det også for linkbuilding. Eksterne links er med til at fortælle Google, at dit website er troværdigt.
2.Social media
Både de eksterne links fra andre websites og links fra sociale medier, bidrager til en bedre placering på søgemaskinerne. Links fra de sociale medier, er både links fra dine egne SoMe profiler samt andres profiler.
Hvad er lokal SEO?
Lokal SEO handler om at klare sig godt i lokalområdet. Når nogen søger efter noget i dit lokalområde, som du tilbyder, er det vigtigt at du selvfølgelig også kommer frem i deres søgeresultat. Hvis ikke du selv har mod på optimeringen, kan du kontakte et SEO-bureau.
Det første sted du skal starte med at arbejde på din lokale SEO, er Google Business Profile. Når du har tilmeldt din virksomhed på Google Business Profile, kan du tilføje de vigtigste oplysninger om din virksomhed. Så har du en større sandsynlighed for, at du popper frem, når dine potentielle kunder søger efter din virksomhed. Når du har oprettet din Google Business Profile account, kan du både blive vist på Google og i Google Maps.
De oplysninger som du kan give om din virksomhed i Google Business Profile er b.la.:
- Virksomhedsadresse
- Åbningstider
- Kontaktoplysninger
- Henvisning til website
- Anmeldelser
Organisk vs. Betalt placering
Du kan både betale og arbejde dig til en god placering på Google. Derfor er det en god idé, lige at have styr på hvad forskellen på organisk og betalt placering er. Nogle vælger at bruge betalt placering, imens de venter på at deres SEO-arbejde slår igennem.
Betalte placeringer er virksomheder, som har valgt at betale Google for en god placering. De første 3-4 placeringer på Google, er betalte placeringer. Disse placeringer er forbeholdt virksomheder, som betaler Google. Ved deres Title Tag og Meta Description står der annonce, så de besøgende ved, at det er en annonce de har trykket på. For at få dit website placeret her, skal du oprette annoncer i Google Ads.
Organiske placering finder du lige nedenunder de 3-4 betalte placeringer. Så når vi snakker om #1 på Google, så er det den første placering under de betalte placeringer. Det er denne placering alle virksomheder ønsker at have, da de fleste mennesker, oftest vælger et af de første 3 resultater. Det er gratis at ligge på de organiske placeringer, men det kræver at du arbejder med SEO. Det er nemlig din SEO, der skal gøre, at du får en god placering.
Du skal dog være opmærksom på, at det godt kan tage noget tid, før Google indekserer dit website. Hver tredje måned er det en god idé at udarbejde en SEO rapport. Den skal indeholde hvordan dine søgeords placeringer er, og hvor mange besøgende du får ind. Med dine rapporter kan du sammenligne og holde øje med, om der sker en positiv eller negativ udvikling. Det kan også give dig et praj om, hvilke sider du skal optimere din SEO på.
Der er forskellige værktøjer online, som du kan bruge til at finde ud af hvordan dine søgeord performer på Google. Derudover kan du med Google Analytics og Google Search Console, finde ud af hvor mange besøgende du har. Derudover kan du også se hvor de kommer fra og hvilke søgeord de har brugt for at finde dig.
Nu er du kommet igennem vores blogindlæg om SEO. Vi håber at du er blevet klogere på, hvad SEO er, og hvordan du udarbejder en effektiv SEO-strategi og implementeringen af den. Hvis du stadig tænker; hvad er SEO? og har spørgsmål, eller hvis du har brug for hjælp til SEO, så kontakt os i dag, og få en uforpligtende samtale.