Du lærer bedst, når undervisningen tager udgangspunkt i det, du faktisk arbejder med. Derfor får du ikke bare at vide, hvor du skal klikke. Du får forståelsen og værktøjerne til selv at komme videre.
Her kan du se de kommende forløb med en fast dato og tilmelde dig direkte.
På vores Meta Ads café arbejder du med dine egne kampagner og får sparring, input og hjælp undervejs.
Vælg det område, du gerne vil blive skarpere på, og se de relevante kurser, workshops, oplæg og arbejdsdage.
Nogle har brug for individuel sparring, andre for inspiration eller en mere hands-on arbejdsdag. Vælg det format, der passer bedst til dig.
Ikke alle virksomheder har de samme behov. Derfor kan vi tilpasse indhold, niveau og format, så undervisningen tager udgangspunkt i dine behov og konkrete udfordringer.
Vi kan også sammensætte et forløb på tværs af flere fagområder, hvis du har brug for en kombination af eksempelvis udvikling, markedsføring, design og strategi.
Hos os bliver du undervist af mennesker, der arbejder med udvikling, markedsføring og digital strategi til daglig. Det betyder, at undervisningen bygger på praktisk erfaring, virkelige opgaver og de udfordringer, virksomheder faktisk møder.
Anika arbejder med kommunikation, indhold og digital markedsføring og hjælper virksomheder med at skabe en tydelig retning og bedre resultater online.
Hun underviser blandt andet i Meta Ads, Google Ads, SEO, indhold og digital strategi. Hendes undervisning er konkret, involverende og nem at omsætte til den virkelighed, deltagerne arbejder i.
Uffe arbejder med hjemmesider, webshops, tracking, digital markedsføring og strategi. Han hjælper virksomheder med at forstå deres digitale løsninger og træffe bedre beslutninger.
Han underviser blandt andet i WordPress, WooCommerce, Shopify, Wix, tracking og digitale værktøjer. Fokus er på at gøre teknik og data forståeligt, så deltagerne selv kan arbejde videre bagefter.
Jeg havde brug for at lære det vigtigste om SEO, råd og vejledning om hvordan jeg selv arbejder med min hjemmeside til min klinik og foredragsvirksomhed, samt hvordan jeg markedsfører på SOME. Jeg fik god professionel hjælp, der var nemt forståeligt og kan kun give de bedste anbefalinger.
Liselott Blixt fra Klinik Blixt
Jeg har haft et fantastisk lærerigt undervisningsforløb hos Puresoft, hvor jeg blev undervist i præcis de ting jeg havde efterspurgt indenfor shopify. Både Anika og Uffe fremstår som yderst kompetente og meget imødekommende undervisere og er samtidig rigtig gode til at forklare tingene på en måde som er "helt nede på jorden".
Lotte Lysholt fra GarnbyJacobsen
Jeg har netop oplevet dem i dag stå for online-kurset ‘SEO for iværksættere – en praktisk introduktion’ gennem Iværksætterdanmark. Dygtige mennesker af denne karat skal man lede længe efter!
Rolige, imødekommende, dygtige læremestre og formidlere er de begge.Pia Bhatia fra Papa Sierra
Der kan være mulighed for at få tilskud til undervisning, kompetenceudvikling eller et tilpasset rådgivningsforløb. Mulighederne afhænger blandt andet af jeres virksomhed, medarbejdere og det konkrete forløb.
Ud over NextStep kan der også findes andre relevante puljer, fonde og tilbud. Er en deltager omfattet af en relevant overenskomst, kan der eksempelvis i nogle tilfælde søges støtte gennem en kompetencefond.
Undersøg altid betingelserne for den enkelte ordning, før I tilmelder jer.
Er virksomheden højst syv år gammel og klar til næste væksttrin, kan NextStep være relevant. Ordningen giver mulighed for op til 34.000 kr. ekskl. moms til specialiseret rådgivning og kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete udfordringer og vækstplan.
Her kan du blive klogere på pris, deltagere, lokation, tilpasning og de andre ting, der er rare at have styr på, før du vælger et forløb.
Undervisningen kan foregå hos jer, hos Puresoft i Odense eller online. Det afhænger af undervisningstypen og jeres behov.
Det afhænger af formatet. Et 1:1-kursus er for én deltager, mens workshops, oplæg og arbejdsdage kan tilpasses flere deltagere.
I kan vælge undervisning efter fagområde eller type. Er I i tvivl, hjælper vi gerne med at finde eller sammensætte det rette forløb.
Fortæl os kort, hvem der skal deltage, hvad du arbejder med, og hvad du gerne vil have ud af undervisningen. Så hjælper vi dig med at finde et eksisterende forløb eller sammensætte et, der passer til dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og åben op for vores univers af viden, råd og gode tilbud.